Med en lejlighed kommer du til at bo i grønne omgivelser med nem parkering, samtidig med at du bor tæt på byen. Fra Falkevej går der bybusser og via cykelsti er du tæt på station, bibliotek og svømmehal. På den andens side af vejen er banebyen i Viborg under opbygning, det smitter af på hele området.
Der er nu stadig flere indkøbsmuligheder. Alene på Marsk Stigsvej 100 meter væk finder du tre supermarkeder. Lige i nærheden er der fitness, daginstitutioner, skoler og gymnasium samt spisesteder.
Falkevej er det sted, hvor vi eksperimenterer mest med udearealerne, til gavn for dig som beboer. Her har vi fx frugtlunde, terrasser og arealer med markblomster. Og så har vi naturligvis også en legeplads til børnene. Der er masser af parkeringspladser og du har mulighed for at leje en garage, hvis du har behov for det. Til hver lejlighed hører et kælderrum, så her er lidt ekstra afsætningsplads.